På Motorcar synes vi nogle gange tingene var lidt mere cool back in the days…
Ikke mindst når det kommer til motorløb. I dag er det så teknisk at der kræves 10 ingeniører til at skifte dæk, og omkostningerne er stukket helt af. Ihvertfald når det gælder F1 og de andre topklasser.
Nyd denne strimmel film fra 1969, der viser hvilken folkefest et løb i Trans Am-serien var – og nå ja, hvilke fantastiske biler der blev brugt til motorløb dengang. I Trans-Am-serien kørte store amerikanske musclecars side om side med Porsche og andre europæiske letvægtere – men på de store amerikanske racerbaner var det typisk V8’erne, der først fik det ternede flag.
Det er benzin på bålet når det gælder Motorcar’s drøm om at køre med i historisk motorløb med en rå Ford Mustang.
I filmen nedenfor kan du få historien om Trans-Am serien, som efter Motorcar’s mening, stadig er en af de cooleste klasser når det gælder motorsport.
God damn…